Krydsvarmeveksleren overfører effektivt varmen fra den forurenede returluft til den friske tilluft. Hermed overholder den de gældende krav på markedet med virkningsgrader op til 77%.
Krappan VERSO P kan også leveres med dobbelt krydsvarmeveksler. Her er virkningsgraden op til 92%.
Der kan vælges mellem filterklasser fra G3 til F8/F9 – på tilluft kan endvidere vælges både forfilter og finfilter.
Ventilatorerne (Spareventilator) leveres som kammerventilatorer og med Sparemotor IE2 eller EC motorer. Krappan VERSO P kan også leveres med frekvensomformer (ved IE2 motorer) selvom aggregatet er uden automatik. Ventilatorerne med IE2 motorer har et lavt energiforbrug og et meget lavt støjniveau. Det lave støjniveau giver god mulighed for lydløs ventilation, idet støjen meget let dæmpes.
Med EC motorer opnås yderligere fordele. De største fordele ved EC motorer er et endnu lavere lydniveau (typisk 5-7 dB(A)), mindre energiforbrug pga. meget højeffektive motorer, ingen behov for vedligeholdelse, ekstra elektronisk beskyttelse mod overhedning og længere levetid.
Krappan VERSO P kan også leveres med inspektionsvinduer, indvendig belysning eller anden udvendig farve.
Krappan VERSO P er naturligvis konstrueret således at service og rengøring let kan udføres.
Krappan VERSO P kan leveres med eller uden automatik. Såfremt De har behov for integreret automatik, kan automatikken tilbydes i forskellige varianter eller efter Deres specifikation (inkl. VAV, opkobling til et CTS anlæg osv.). Alt sammen styres let via et betjeningspanel.